Beskrivelse af projektet

Det er Lemvig KFUM og KFUK foreningens ønske at foretage en større renovering af huset, -både udvendig og indvendig, såfremt det er økonomisk muligt. Udvendigt ønsker vi at bringe husets ydre så tæt tilbage til det oprindelige udseende som muligt, dog med den undtagelse, at udskiftningen af vinduer og døre bliver i hvide træ/alu dannebrogsvinduer i stil med Vestjysk Bank, for at gøre bygningen vedligeholdelsesfri.

En udskiftning af alle døre, vinduer samt en renovering af de nødvendige ting omkring taget, vil give bygningen en flot ny facade, der vil fremtone godt på det nye banktorv. Bygningen har en central placering i Ågade i dag, men vi vil gerne med renoveringen bidrage til, at bygningen igen bliver en flot bygning i gadebilledet. Vi kan ikke forøge bevaringsværdien, dertil vil renoveringen blive langt mere omsiggribende, men vi vil kunne opretholde bevaringsværdien.

Indvendigt har vi flere ønsker. Køkkener og bad på 1 og 2. etage skal renoveres, for at gøre faciliteterne mere tidsvarene i relation til udlejningen. Værelserne skal løbende renoveres i.fm. nye lejemål.


Aktivitetslokalerne i stueplan og de kælder-opbevaringslokaler, som aktiviteterne disponerer over, skal have en grundig renovering, for at gøre lokalerne mere anvendelige, indbydende og tidsvarende.  


 

Tante Andante Hus | KFUM og KFUK i Lemvig | Ågade 5 | 7620 Lemvig | Tlf.: +4520162411 | Mail: tanteandante@kfum-kfuk.dk